Jeg er hyrden og du er mit får
Jeg er herren og du er min slave
Jeg er guden og du er min tjener
Jeg er læreren, du er eleven
Og dette er dit eksamensresultat

På dine knæ du kom kravlende til mig
Og tiggede om at jeg underviste dig
Nu du hører og hører men nægter at lytte
Alt imens du bryder de bånd du bør knytte

Hellere gå forrest gennem livet alene
End gå ved siden af eleven som et får
Hellere gå i mørket og leve
End dø langsomt i lyset år efter år
Hellere gå forrest gennem verden uden andre
End trækkes gennem helvede igen og igen og igen og igen
Hellere gå forrest gennem livet alene som hyrde
End have et får at kalde sin ven

Du kan ej se og ej heller forstå
Kan du ej tænke så må du gå
Kan du ej gå ja så kravle du må
Og de skarpe sten vil flå din dumhed itu

Thi du kan ej forstå dine omgivelsers magt
Du alene er skyld i mine øjnes foragt
Du lader dit sind fordærve af tryghed
Og forventer at livet indebærer medlidenhed
I modsætning til dig ser jeg styrke indeni
Det eneste du ser er din ydre værdi
Men ak der er intet thi du er intet værd
Og det er kun din skyld, du er dig selv til besvær
De mennesker omkring dig er giften i dit blod
Smerten i din krop og stemmerne i dit hoved

Jeg vil hellere stå alene og tabe
End opføre mig som uciviliseret abe
Jeg hører dig græde men dine tårer er spildte
Du og kun dig er dit nederlags kilde
Se mine øjne, jeg græder med dig
Jeg græder fordi du har skuffet mig
Jeg gjorde hvad jeg kunne men du fattede ej
At jeg ikke kunne frelse dit sind uden dig
Du kræver, du vil have men du nægter at give
Dit ego har lagt din hjerne i uendelig hi
Kun du kan den vække men for sent er det nu
Thi du trækker mig ned og slut er jeg og du
Jeg gav dig alt men du forkastede din sjæl
Jeg gav dig et liv men du dræbte dig selv